Måned: november 2009

Bulgur med kikærter og persille

                Denne enkle og smagfulde ret egner sig rigtig godt som en dejlig og let hverdagsret. Ingredienser (2 pers.) 300 g bulgur 1 dåse kikærter o,5 l bouillon 1 dåse hakkede tomater 4 fed hvidløg 1 rødløg en håndfuld groft hakket persille 1 spsk. stødt spidskommen olie til stegning en spsk. vegetabilsk margerine 1 tsk. sambal olek Hæld lidt olie på panden (med høj kant, ellers benyt en gryde) Hak rødløg fint og svits det på panden sammen med to af hvidløgsfedene, som skal presses Hæld kikærterne i et dørslag, skyl dem og hæld dem på panden Tilsæt tomat og spidskommen samt bulguren Når det begynder at småkoge, skal du tilsætte bouillonen og persillen Rør det hele godt sammen, og når det koger, skal du skrue ned på 1/4 varme og lægge et låg over Lad det simre i ca. 15 minutter (rør gerne lidt rundt undervejs) Smag til med lidt salt og tilsæt til sidst sambal olek, de to sidste fed hvidløg (pressede) og margerine Rør det …

Bog: Økologi Begynder Hjemme

Før der for alvor blev sat klima på dagsordenen, læste jeg denne lille bog fra 1990 om, hvad man kan gøre i sin dagligdag for at nedsætte sit forbrug og passe bedre på miljøet og klimaet. Mange af bogens værktøjer og direkte forslag til, hvad man bør fokusere på, har jeg ofte tænkt på og til en vis grad integreret i min hverdag. Eksempelvis tager den udgangspunkt i, hvor stor betydning det har for os forbrugere, at vi køber vores madvarer så lokalt som muligt og eksempelvis køber en pasta, der er produceret i dette land i stedet for at købe en pose, der er fremstillet Italien. I en pose pasta er der ganske meget luft, og der skal derfor en hel del lastbiler til for at fragte en relativ lille vægt den lange vej herop. Bogens force er helt klart, at den er så simpel, nogle gange måske lige på grænsen til det lidt banale, men styrken ligger i, at den simple fortælling giver læseren et meget hurtigt overblik over, hvor let det er …

Risfrikadeller

Dette er en nem og lækker opskrift, som uden tvivl kan erstatte de sædvanlige kødfrikadeller(-bøffer) for en kødspiser, uden at vedkommende vil tænke et sekund over, at de er lavet af lækre vegetabilske råvarer (lige med undtagelse af et enkelt æg…). Ingredienser (2 personer) 3 dl kogt og afkølet ris (helst jasmin eller basmati) 1 stort revet løg 2 fed hvidløg 1 stor revet gulerod 1 spsk. merian 3 spsk. havregryn 2 spsk. hvedemel salt og peber 1 håndfuld bredbladet persille, skyllet og hakket groft 1 æg Alle ingredienserne (bortset fra ægget) blandes godt sammen i en skål med en ske. Tilsæt dernæst ægget og rør det hele sammen med en håndmikser, indtil det bliver en sammen hængende fars. Lad den evt. hvile et minut eller to, mens du smelter en stor klat smør/plantemargerine på panden. Form farsen til frikadeller med en ske og steg dem på panden på ca. 2/3 varme. De har bedst af at blive vendt nogen gange, så de bliver godt gennemstegt. Server dem på klassisk vis som frikadeller eller lad …

Pebernødder (veganske)

Ingredienser 300 g hvedemel 1/4 tsk. hjortetaksalt 1/2 tsk. stødt peber 1/2 tsk. stødt kanel 1/2 tsk. stødt ingefær 1/2 tsk. stødt nellike 100 g plantemargerine 3 spsk. majsolie 1 spks. mørk sirup 2 spsk. citronsaft 175 g sukker 0,5 dl soyamælk Krydderierne blandes godt sammen med melet. Dernæst tager man margerine, sirup, citronsaft, olie, soyamælk og sukker i en skål og rør det godt sammen med en håndmixer. Bland nu alle ingredienser sammen og lad dejen hvile i køleskabet ca. 10 minutter. Tag dejen ud og rul nogle pølser, som dernæst skæres i stykker (ca. 1 cm i bredden) og form dem som kugler i hånden. Disse kugler lægges på en plade (på bagepapir) og trykkes hver især lidt ned, så de får en mere flad form. Bagetid er 10 minutter på 180 grader. De skal være lidt bløde, når de tages ud af ovnen. Konsistensen bliver mere hård, når de køler af. Tip: lad dem køle af på en rist og skil dem fra hinannden, når de er kolde.

Film: Our Daily Bread

En film om vor daglige brød og om hele det produktionsapparat, med dertil hørende metoder, som fremstiller meget af den mad, vi til daglig indtager. Med levende og farverige billeder fortæller filmen historien om de processer, der ligger forud for de færdigindpakkede fødevareprodukter i supermarkederne. Filmen er fra Østrig, og den giver et grundigt indblik i, hvordan arbejdsforholdene er under produktionen. Optagelserne er uden kommentarer, og den visuelle del af filmen taler sig helt eget og tydelige sprog om vores kost. I en af scenerne træder to mænd ind i et rum, ifører sig noget der kunne lede tankerne hen på sikkerhedsdragter på et atomkraftværk for derefter at træde ud i et gigantisk drivhus, hvor de går i gang med at sprøjte grøntsager. Det er skræmmende at se, hvordan det hele foregår, men filmens styrke er helt klart, at billederne er så flot lavet, at man bliver draget ind i den verden, der på en og samme gang er utrolig frastødende. Dette er et must for alle, der har bare en smule kritisk sans, når …