Mexicansk bønnesuppe

Mexicansk bønnesuppe? Yummy! Her får du opskriften på en suppe med power! Ikke fordi den er stærk, men derimod er det en suppe, der har pondus, både når det kommer til fylde, konsistens og smag. Spidskommen, chili og tomatjuicen er en fantastisk kombination, og topper du den med lækker guacamole, bliver det prikken over i’et. Jeg lover, at du bliver mæt! Suppen er beregnet til 3-4 personer alt afhængig af appetit. Både bønner og guacamole mætter godt.
Mexicansk bønnesuppe

Ingredienser

Suppen:

  • 6 spsk. solsikkeolie
  • 1 stort hakket løg
  • 4 fed hvidløg (hakket fint)
  • 3 tsk. stødt koriander
  • 4 tsk. stødt spidskommen
  • 2 store røde peberfrugter (udkernet og skåret i tern på ca. 1×1 cm)
  • 2 røde chilier (finthakkede og uden kerner, gem evt. lidt til at pynte med)
  • 400 g kidneybønner (brug gerne dem på dåse, skyl dem godt først)
  • 1 liter tomatjuice
  • 4 dl vand
  • 2 spsk. chilisauce
  • ca. 3 dl smuldrede tortillachips
  • salt og peber
  • frisk koriander til pynt (kan udelades)

Guacamole:

  • 2 store modne avocadoer
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 finthakkede forårsløg (skyl dem og brug både det hvide og grønne)
  • 2 spsk. citron- eller limesaft
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 tsk. fint salt

Sådan gør du

Sådan laver du suppen

Hæld solsikkeolien i en gryde og svits forsigtigt løg, hvidløg chili og rød peberfrugt på 40-50 % varme i ca. 10 minutter.

Tilsæt koriander, spidskommen, chilisauce samt bønner og vend det hele godt sammen i gryden.

Tilsæt tomatjuice og vand og rør det hele sammen. Lad det stå og simre i ca. 20 minutter på 20-30 % varme under låg.

I mellemtiden kan du lave din guacamole (se fremgangsmåde herunder).

Efter 20 minutter tilsætter du de smuldrede tortillachips og blender hele suppen med en stavblender. Hvis du ønsker at supper skal være tykkere, kan du tilsætte ekstra chips og blende dem sammen med suppen.

Serveringsforslag: Servér suppen med guacamole i midten. Pynt med lidt chili og evt. frisk koriander og servér lidt tortillachips som tilbehør. På billedet har jeg brugt vegansk yoghurt naturel på toppen.

Guacamole til mexicansk bønnesuppe

Skær de 2 store modne avocadoer over på langs, træk dem fra hinanden og skub forsigtigt stenen ud med en skarp kniv.

Skær de halve avocadostykker over en gang til på langs, så du har kvarte lange stykker. På den måde er det lettere at trække skallen af.

Skær avocadoerne i mindre stykker og læg dem op i en skål.

Tilsæt olivenolie, spidskommen, citron- eller limesaft, salt og forårsløg og mos det hele sammen med en gaffel.

 

Mexicansk bønnesuppe

Del gerne!

Nyeste opskrifter

Focaccia

Æltefri focaccia med tomat, rødløg og oliven

Æltefri focaccia er en super nem måde at bage den italienske klassiker på. Ved at lade dejen hæve i 12-18 timer, så slipper du for at ælte den på forhånd, og dejen får tid til at udvikle rigere smagsnuancer.

Aspargessuppe

Cremet aspargessuppe med hvidvin

Det er som om, man bliver forkælet hver gang, man tager en skefuld af denne lækre og cremede suppe, der kæler for smagsløgene med sin blide, fyldige og runde smag. Den er perfekt som både forret eller som en ret i sig selv serveret med godt, hjemmebagt brød.

Paneret pastinak

Paneret pastinak – også kaldet krigsfisk

Paneret pastinak er noget af det lækreste. Nogen kalder dem “krigsfisk”, fordi man lavede dem under krigen, hvor det var for farligt for fiskerne at tage ud på havet. De kan spises i stedet for fiskefilet, og så er de ovenikøbet helt veganske.

Ved at fortsætte med at bruge hjemmesiden accepterer du brug af cookies. Vegetaropskrifter.com bruger cookies for at kunne give dig en bedre oplevelse.