Når du skal lave paneret pastinak, skal du starte med at skrælle pastinakkerne.
Skær dem på langs i skiver på ca. 0,5 cm.
Bag dem i ovnen på 200 grader i 10 minutter.
Imens de bager, skal du lave dejen.
Bland mel, krydderier, salt, soyasauce og sennep sammen. Tilsæt halvdelen af vandet og rør det godt sammen. Tilsæt derefter resten af vandet.
Når dine pastinakker er kølet lidt af, skal du først vende dem én og én i dejen og derefter i raspen.
De skal steges på panden i olie, indtil de bliver gyldne.
Nyd paneret pastinak lune med hjemmelavede fries eller kolde på en skive rugbrød.