Søg
Close this search box.

Veganske taco-wraps

Prøv Veganske taco-wraps! Denne traditionelle mexicanske ret bestånde af en hvede- eller majstortilla, som fyldes og rulles, kan laves på virkelig mange måder, og denne veganske variant er lavet med sorte bønner, kikærter, guacamole, frisk salat, hakkede grønne oliven, tomater, finthakkede agurkestykker og en chipotle-rødbededressing, som giver et ekstra pift til retten.
Veganske taco-wraps

Ingredienser

  • 6 tortilla-wraps

Dip:

  • 2 stk. rødbeder (rives fint)
  • 1 tsk. stødt chipotle-krydderi
  • 1 fed hvidløg
  • 3-4 spsk. vegansk yoghurt naturell
  • 1 spsk. olivenolie

Bønneblanding:

  • 2 dl sorte bønner (enten fra dåse eller tørre som er sat i blød og herefter kogt)
  • 2 dl kikærter (enten fra dåse eller tørre som er sat i blød og herefter kogt)
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 tsk. chilipulver
  • Solsikke- eller kokosolje til stegning
  • Salt og peber

Andet fyld:

  • Frisk salat
  • Finthakket rødløg
  • Grønne eller sorte oliven

Guacamole:

  • 2 store modne avocadoer
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 finthakkede forårsløg (skyl dem og brug både det hvide og grønne)
  • 2 spsk. citron- eller limesaft
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 tsk. fint salt

Sådan gør du

Sådan laver du chipotle-rødbededressing

Bland fintrevet rødbede med chipotle, yoghurt, presset hvidløg, olivenolie og lidt salt og peber. Den røgede smag fra chipotle passer godt sammen med rødbeden, og hvidløget virker som smagsforstærker. Når det hele er blandet godt sammen, kan du med fordel lade det stå og trække, mens du tilbereder resten.

Sådan laver du bønne-kikærte-blandingen

Varm olivenoljen på en pande og tilsæt sorte bønner og kikærter. Vend dem i oljen og tilsæt spidskommen og chilipulver. Bland det hele godt sammen og vend de krydrede bønner og kikærter i oljen i nogle minutter, før du hælder dem over i en skål.

Sådan laver du guacamole

Skær de 2 store modne avocadoer over på langs, træk dem fra hinanden og skub forsigtigt stenen ud med en skarp kniv.

Skær de halve avocadostykker over en gang til på langs, så du har kvarte lange stykker. På den måde er det lettere at trække skallen af.

Skær avocadoerne i mindre stykker og læg dem op i en skål.

Tilsæt olivenolie, spidskommen, citron- eller limesaft, salt og forårsløg og mos det hele sammen med en gaffel.

Tid til veganske taco-wraps!

Varm dine wraps i ovnen på 200 grader i ca. 3-4 minutter. Herefter kan du fylde dem med frisk salat, oliven, bønner og kikærter, chipotle-rødbededressing, løg og guacamole.

Veganske taco-wraps

Del gerne!

Nyeste opskrifter

Focaccia

Æltefri focaccia med tomat, rødløg og oliven

Æltefri focaccia er en super nem måde at bage den italienske klassiker på. Ved at lade dejen hæve i 12-18 timer, så slipper du for at ælte den på forhånd, og dejen får tid til at udvikle rigere smagsnuancer.

Aspargessuppe

Cremet aspargessuppe med hvidvin

Det er som om, man bliver forkælet hver gang, man tager en skefuld af denne lækre og cremede suppe, der kæler for smagsløgene med sin blide, fyldige og runde smag. Den er perfekt som både forret eller som en ret i sig selv serveret med godt, hjemmebagt brød.

Paneret pastinak

Paneret pastinak – også kaldet krigsfisk

Paneret pastinak er noget af det lækreste. Nogen kalder dem “krigsfisk”, fordi man lavede dem under krigen, hvor det var for farligt for fiskerne at tage ud på havet. De kan spises i stedet for fiskefilet, og så er de ovenikøbet helt veganske.

Ved at fortsætte med at bruge hjemmesiden accepterer du brug af cookies. Vegetaropskrifter.com bruger cookies for at kunne give dig en bedre oplevelse.