Søg
Close this search box.

Vegetarlasagne med grønne linser

Denne variant af en vegetarlasagne kom jeg på en dag, hvor jeg ved et tilfælde fandt en pose grønne linser og nogle lasagneplader i skabet. Resultatet blev en solid, smagfuld og mættende lasagne.
Vegetarlasagne med grønne linser

Ingredienser

  • 5 dl grønne linser, skylles og koges i 15 minutter
  • 3 dåser grofthakkede tomater
  • 4 fed hvidløg
  • 2 løg, revet
  • 1 spsk. af oregano
  • 1 spsk. baslikum
  • ½ tsk. chilipulver
  • 1-2 tsk. fint salt
  • 1 gul peberfrugt, hakket i tern på ca. 1×1 cm
  • 2 spsk. olivenolie
  • Ca. 8 lasagneplader

Bechamel-sauce:

  • 5 dl mælk
  • 3 spsk. hvedemel
  • 1 dl revet parmesanost
  • Ca. 0,5 dl olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du

Hæld lidt olie i gryden og tilsæt hvidløg, løg og peberfrugt.

Svits det et par minutter.

Tilsæt dernæst tomaterne, krydderier og de kogte linser.

Lad det koge op og skru derefter ned på lavere blus og lad det simre et kvarters tid.

Tag derefter gryden af varmen og smag evt. til med lidt salt og et ekstra fed presset hvidløg.

Bechamel-sauce

Hæld olivenolie i en lille gryde, så det dækker bunden (og lidt til).

Varm olien op og tilsæt tre spsk. mel med top og rør godt rundt, så det bliver til en samlet ”dej”.

Skru lidt ned for varmen og tilsæt lidt mælk mens der forsat røres godt rundt, og så det bliver jævnt uden klumper.

Tilsæt lidt mælk af gangen til der i alt er tilsat ca. 4-5 dl mælk.

Det er vigtig at røre rundt hele tiden, så det ikke brænder på.

Når mælken er tilsat skrues der lidt op for varmen, og der røres indtil det bliver til en tykkere sauce.

Tilsæt salt og peber og parmesanost.

Lav din vegetarlasagne således

Benyt et smurt ovnfast fad.

Start med et lag fyld, lasagneplader og sauce og herefter det samme igen.

Riv lidt parmesanost ud over det øverste lag sauce og drys rasp og basilikum over.

Bag din vegetarlasagne på 200 grader i midten af ovnen i ca. 25-30 minutter.

Det er en god idé at lade lasagnen stå og trække i ca. ti minutter efter, at den er kommet ud af ovnen.

Servér evt. en god salat til.

Se flere opskrifter på italienske retter her.

Vegetarlasagne med grønne linser

Del gerne!

Nyeste opskrifter

Focaccia

Æltefri focaccia med tomat, rødløg og oliven

Æltefri focaccia er en super nem måde at bage den italienske klassiker på. Ved at lade dejen hæve i 12-18 timer, så slipper du for at ælte den på forhånd, og dejen får tid til at udvikle rigere smagsnuancer.

Aspargessuppe

Cremet aspargessuppe med hvidvin

Det er som om, man bliver forkælet hver gang, man tager en skefuld af denne lækre og cremede suppe, der kæler for smagsløgene med sin blide, fyldige og runde smag. Den er perfekt som både forret eller som en ret i sig selv serveret med godt, hjemmebagt brød.

Paneret pastinak

Paneret pastinak – også kaldet krigsfisk

Paneret pastinak er noget af det lækreste. Nogen kalder dem “krigsfisk”, fordi man lavede dem under krigen, hvor det var for farligt for fiskerne at tage ud på havet. De kan spises i stedet for fiskefilet, og så er de ovenikøbet helt veganske.

Ved at fortsætte med at bruge hjemmesiden accepterer du brug af cookies. Vegetaropskrifter.com bruger cookies for at kunne give dig en bedre oplevelse.