Vegansk nøddepostej med svampe

Ca. 60 minutter

3-4 personer

Her får du en unik mulighed for at lave en eminent og særdeles suveræn vegansk delikatesse, som kæler for smagsløgene både en varm sommerdag og en hyggelig juledag. Og den er faktisk ikke så svær at lave.

Foto: Nikolaj Jonas Overgaard

Ingredienser

  • 450 g. knoldselleri

  • 350 g. champignon

  • 100 g. løg

  • 3 dl hasselnødder

  • 3 spsk. sojasauce

  • 2 spsk. urtesalt/fint salt

  • Friskkværnet peber

  • 150 g. æbler i både (uden skræl – svarer nogenlunde til 2 mellemstore æbler)

  • 100 g. hele svesker eller skåret halvt over

  • 3 fed hvidløg (pressede)

  • 1 spsk. stødt spansk paprika (kan udelades, men giver en god røget smag)

Fremgangsmåde

Først skærer du det yderste af sellerien, hvorefter skærer den i store tern og koger den mør i ca. 10 minutter (mærk efter med en gaffel). Blend de møre tern med en stavblender.

Nødder, løg og champignon hakkes efter tur i en foodprocessor eller i en ‘minihakker’ og hældes i en skål sammen med den blendede selleri.

Rør det hele godt sammen og tilsæt hvidløg, sojasauce og urtesalt/salt.

Når farsen er rørt godt sammen og smagt til, fordeler du halvdelen af den i en form (ca. 20×20 cm).



Ovenpå fordeler du æblerstykker og svesker, hvorefter du lægger resten af farsen over og glatter den ud med en ske.

Den lækre nøddepostej bages i midten af ovnen på 200 grader i 45 minutter.


Opskriften stammer fra Månebarnet og blev oprindeligt udgivet som Verdens bedste nøddepostej.


Du vil måske også synes om

Du vil måske også synes om

Ajo blanco med ovnbagte gulerødder

Bønnepostej

Hummus

God mad. Helt enkelt. For en grønnere fortsættelse.

© 2026 Vegetaropskrifter.com

Cookies

Privatlivspolitik