Grove muffins med æble og gulerod

Ca. 45 minutter

12 stk.

Grove muffins er en lækker snack i det sundere hjørne. Med sin sødme og gode konsistens topper den uden tvivl mellemmåltidsmenuen for både store og små. Og så er den lavet helt uden sukker. Helt perfekt til madpakken, en tur i skoven eller som en god snack til en god film.

Foto: Nikolaj Jonas Overgaard

Ingredienser

  • 200 g groft mel (f.esk. fuldkornshvedemel eller grahamsmel)

  • 100 g hvedemel

  • 50 g havregryn

  • 1 tsk. kardemomme

  • 1 tsk. stødt kanel

  • 1/2 tsk. fint salt

  • 3 tsk. bagepulver

  • Æggeerstatning (tilsvarende 2 æg)

  • 1,5 dl soyamælk

  • 1 dl solsikkeolie (eller anden smagsneutral olie)

  • 1 moden banen (most)

  • 2 gulerødder groft revet)

  • 1 æble (groft revet med skal)

  • Græskarkerner til at pynte på toppen (kan udelades eller erstattes af andre kerner)

Fremgangsmåde


Varm ovnen til 180 grader.

Pisk æggeerstatning sammen i en skål og rør den sammen med soyamælk, olie, banan, gulerødder og æble.

Bland alt det tørre sammen i en anden skål.

Hæld alt det våde over i skålen med det tørre og rør det hele godt sammen.

Fordel dejen i 12 muffins-forme og pynt med græskarkerner på toppen.

Bag dine muffins på 180 grader midt i ovnen i 25-27 minutter.

Lad dem køle af på en rist, når de er bagt færdige. Spis dem gerne lune, men de er lige så gode, når de har kølet helt af.

Grove muffins skaber glæde!


God mad. Helt enkelt. For en grønnere fortsættelse.

© 2026 Vegetaropskrifter.com

Cookies

Privatlivspolitik