Zucchini på pizza
Ca. 1 times marinering + forberedelse
Afhænger af antallet af pizzaer
Der er så mange muligheder, når man skal lave pizza, men disse hvidløgsmarinerede zucchini (squash) smager så englene synger. De bliver bløde som smør, og blandingen af salt, olje og hvidløg løfter pizzaen til nye højder.

Foto: Nikolaj Jonas Overgaard
Ingredienser
En hel zucchini (squash)
1 dl god olivenolje
Salt (gerne Maldon-salt)
3 fed hvidløg (presset)
Fremgangsmåde
Hvis du skær en stor zucchini/squash over på midten og ligeledes skærer begge ender fra, kan du skære nogle tynde (ca. 2 mm) skiver, som kan marineres i hvidløgsolie og passer perfekt til pizza.
Jeg hældte en dl olivenolie i en dyb tallerken og pressede tre fed hvidløg i. Jeg lagde hvert squashstykke i olien og brugte en ske til at hælde mere hvidløgsolie over. Derefter dryssede jeg lidt salt på hvert stykke. Efter at have gjort dette med allesammen, lå de i marinaden i en times tid, mens jeg forberedte pizzadejen og resten.
Hjemmelavet pizza er så utrolig godt! Og faktisk er det ikke svært at lave dem lige så gode som hos pizzariaet. En god dej og høj varme er alt der skal til for at lave den bedste pizza!
Du finder opskriften på pizza her.
Fun fact: Vidste du, at zucchini er et andet ord for squash? Man kan også kalde den for courgette.


