Veganske forårsruller med tofu

Ca. 60 minutter

Ca. 15 ruller

Sprøde, friske og smagfulde forårsruller med lige præcis det du ønsker at fylde dem med. Det er på ingen måder vanskeligt at lave sine egne hjemmelavede veganske forårsruller. I disse har jeg lavet fyld af tofu, hvidkål, gulerødder, skalotteløg, hvidløg, tofu og grønne ærter. Mængden afhænger af, hvor mange du laver. Denne portion blev til 15 ruller på ca. 3 cm i tykkelsen og 6 cm i længden.

Foto: Nikolaj Jonas Overgaard

Ingredienser

  • 2 skalotteløg (finthakkede)

  • 1 kinesisk hvidløg (finthakket)

  • 2 store gulerødder (hakket i små stykker)

  • 2 dl hvidkål (hakket groft)

  • 5-6 spsk. soyasauce

  • 1 dl grønne ærter

  • 1 spsk. stødt paprika

  • 2 spsk. curry paste (til stegning af grøntsagerne)

  • 300 g tofu (skåret i små terne på 1/2 x 1/2 cm)

  • Lidt salt og peber

  • 1/2-1 dl. solsikkeolie til stegning

  • Dej til forårsruller (jeg brugte en trekantet variant, som jeg købte hos den lokale grønthandler. Du kan også bruge fillodej)

Fremgangsmåde

Svits skalotteløg og hvidløg i lidt olie med curry paste. Kom tofuen i og drys stødt paprika over.

Lad det stege under omrøring i ca. 10 minutter, så tofuen får en god krydret smag.

Tilsæt alle grøntsagerne samt soyasauce og vend det nogle gange.

Herefter pakkes forårsrullerne således:

Sørg for at olien er godt varm og skru ned på ca. 75% varme, når du forsigtigt lægger forårsrullerne på panden. Steg dem på begge af de store overflader og også på de smalle kanter, hvis det er muligt.

Tip: Dine veganske forårsruller kan for eksempel serveres med brune ris og sprød dampet broccoli.

Du vil måske også synes om

Du vil måske også synes om

Børek med persille og feta

Falafel

Italiensk pizza – sådan laver du den selv!

God mad. Helt enkelt. For en grønnere fortsættelse.

© 2026 Vegetaropskrifter.com

Cookies

Privatlivspolitik