Varm ovnen til 220 grader.
Start med at dele peberfrugterne i to fra stilken øverst og ned til bunden. Fjern indmaden. Læg peberfrugterne i et ildfast fad/bradepande med bagepapir med skindsiden op.
Prik nogen huller i auberginen med en skarp og spids kniv. Læg dem ved siden af peberfrugterne.
Hvis du bruger almindelige tomater kan du dele dem i fire dele og lægge dem i et lille fad for sig selv. Du kan også lægge dem i aluminiumsfolie. Hvis du bruger cherrytomater lægger du dem hele i fadet/aluminiumsfoliet.

Bages i ovnen
Sæt tomater, peberfrugter og aubergine i ovnen.
Efter 25-30 minutter tager du peberfrugt og tomater ud. Peberfrugterne bør have fået nogen mørke/sorte pletter på skindet.
Vend auberginerne og steg dem videre i 25-30 minutter.
Læg de varme peberfrugter i en mellemstor skål med låg (brug plastfolie hvis du ikke har et låg). Efter 10 minutter er skindet blødere og let at fjerne. Skræl så meget af skindet af som mulig (det gør ikke noget hvis du ikke kan fjerne alt skindet).
Læg tomaterne op i skålen med peberfrugterne.
Når auberginerne er færdige
Når auberginerne har stegt i 50-60 minutter i alt, bruger du en spids kniv til at mærke, om de er færdige. Hvis de føles bløde er de klare, men hvis der er for meget modstand, så giver du dem lidt ekstra tid. Hvis du er i tvivl, kan du skære dem over og se om de er færdige. Hvis de er helt brune indeni, kan du tage dem ud. Hvis de stadig er hvide indvendig, så bager du dem lidt mere i ovnen.
Skrab indmaden ud af de færdige auberginer og læg det op i skålen med tomat og peberfrugter.
Alt skal blendes til Zacusca
Skræl og hak løg og hvidløg groft og bland det op i skålen sammen med de andre ingredienser samt persille, salt, peber, olivenolje, eddike og citron. Vent med chilien.
Nu blender du det hele godt med en stavblender eller i en food processor. Smag gerne til undervejs, og se om der skal tilsættes mere eddike og salt. Smag den til før du eventuelt putter chili i.
Servér din Zacusca kold eller lun.
Anvendelse
Denne dip passer til rigtig mange typer retter. Brug den som tilbehør til en middagsret (for eksempel til spinatfrikadeller) eller som en eget ret, når du skal servere mange småretter til et middagsselskab.
Opbevaring
Dippen holder seg i køleskabet i 4-5 dage. Det du ikke lige når at spise op, kan du opbevare i mindre portioner i fryseren.
Tilberedningstips:
- Hvis din dip bliver lidt for flydende, så tager du den bare op i en gryde og koger den lidt ind. Kog den på svag/medium varme til den har ønsket konsistens.
- Er dippen for syrlig eller bitter, så kan du tilsætte lidt honning.
- Vært forsigtig med hvor meget chilli du tilsætter. Dippen skal ikke være hot. Du skal bare mærke en forsigtig varme.
- Du kan godt grille aubergine og peberfrugt i stedet for at bage dem i ovnen. Så får du en mere fremtrædende røgsmag. Grill peberfrugten med skindsiden nedad, indtil det er sort og bobler (ca. 20 minutter). Grill aubergine i ca 40 minutter, vend dem ca. hvert femte minut.
- Hvidløget kan bages i ovnen i 30 minutter. Så får du en mildere hvidløgssmag, som er helt fantastisk. Bag hvidløgsfeddene med skal sammen med aubergine og peberfrugt, indtil de er bløde hele vejen igennem.
- Løget kan også steges nogen minutter på panden, eller bages 15 minutter i ovnen, hvis du ønsker en mindre fremtrædende løg-smag. Smagen af rå løg kan være lidt skarp for nogen ganer.
