Søg
Close this search box.

Ovnbagt græskar med tahini-dressing

En god tahini-dressing er som et mirakel. En blanding af syrlighed, sødme og nøddeagtig smag passer til utrolig mange retter og rigtig godt til denne her med ovnbagt græskar. En perfekt ret, der kan serveres som tilbehør.
Ovnbagt græskar

Ingredienser

  • 1 kg græskar (gerne butternut)
  • 2 rødløg (skåret i både)
  • 50 ml olivenolje
  • 4 spsk. tahini (sesamsmør)
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 30 g pinjekerner (ristet i lidt olje med salt)
  • 1 spsk. za’atar (krydderiblanding)
  • 3-4 spsk. groft hakket bredbladet persille
  • 1 granatæble
  • Maldon-salt og peber

Sådan gør du

Varm ovnen til 240 grader.

Skær græskaren i stykker på ca. 2×6 cm.

Bland græskar, løg og olje sammen og læg det på en plade med bagepapir. Drys salt og peber over.

Bag det i ovnen i 30-40 minutter.

Sådan laver du tahini-dressing

Brug en skål til at blande tahini, citronsaft, 2 spsk. vand, hvidløg og 1/4 tsk. salt. Pisk det godt sammen, indtil dressingen har en konsistens som honning. Tilsæt evt. lidt mere vand eller tahini for at få den tykkelse, du ønsker.

Ovnbagt græskar – sådan anretter du

Læg græskar og løg i et fad.

Pil granatæblet og fordel det over sammen med pinjekerner, tahini-dressing lidt olje samt salt og peber.

Drys til sidst persille over og za’atar over.

Så er retten klar til servering.

Ovnbagt græskar

 

 

 

Ovnbagt græskar

Del gerne!

Nyeste opskrifter

Focaccia

Æltefri focaccia med tomat, rødløg og oliven

Æltefri focaccia er en super nem måde at bage den italienske klassiker på. Ved at lade dejen hæve i 12-18 timer, så slipper du for at ælte den på forhånd, og dejen får tid til at udvikle rigere smagsnuancer.

Aspargessuppe

Cremet aspargessuppe med hvidvin

Det er som om, man bliver forkælet hver gang, man tager en skefuld af denne lækre og cremede suppe, der kæler for smagsløgene med sin blide, fyldige og runde smag. Den er perfekt som både forret eller som en ret i sig selv serveret med godt, hjemmebagt brød.

Paneret pastinak

Paneret pastinak – også kaldet krigsfisk

Paneret pastinak er noget af det lækreste. Nogen kalder dem “krigsfisk”, fordi man lavede dem under krigen, hvor det var for farligt for fiskerne at tage ud på havet. De kan spises i stedet for fiskefilet, og så er de ovenikøbet helt veganske.

Ved at fortsætte med at bruge hjemmesiden accepterer du brug af cookies. Vegetaropskrifter.com bruger cookies for at kunne give dig en bedre oplevelse.