Hæld mel og kardemomme i en bageskål. Smøret smuldres ind i melet.
Varm havremælken op til ca. 37 grader og rør sukker og gær ud i det.
Hæld mælkeblandingen over i mel- og smørblandingen og rør det sammen. Når du ikke kan røre det mere, skal du ælte dejen med hænderne. Dejen skal være fedtet og glat. Hvis den er for våd, kan du tilsætte lidt ekstra mel, men husk, at dejen skal være fugtig.
Dejen skal hæve i 30 minutter.
SÅDAN LAVER DU VANILLECREMEN
Hæld sukker, vanillesukker, havremælk og Maizena i en lille gryde og kog det op under omrøring, indtil cremen samler sig og bliver tyk. Tag den af varmen og køl den lidt af.
SÅDAN FYLDER DU BOLLERNE
Rul dejen ud på bordet og skær den i firkanter på ca. 10x10cm.

Læg en skefuld creme på hver firkant og fold forsigtigt hjørner og kanter ind til en samling på midten.
Læg hver bolle med samlingen nedad på en plade med bagepapir.
Bollerne bages i 15-17 minutter på 200 grader midt i ovnen.
Forslag til servering: Lav en lækker glasur af flormelis og kakaopulver. Fordel glasuren på toppen af hver bolle og drys lidt tørrede hindbær over. Bollerne skal køle af på en rist, før glasuren smøres på.