Varm ovnen op til 200 grader.
Læg bagepapir i en dyb bradepande.
Først laver du blandingen med alle de våde ingredienser: Pisk æg, mælk, olje og salt sammen.
Rul din filodej ud på bordet ved siden af. Det kan være en god idé at lægge et viskestykke over, for de kan tørre ud meget hurtigt, og så kan de knække, når du skal have den fra hinanden.
Lav din børek lag for lag
Følg dette princip: 3 lag filodej -> pensle med æggeblandingen på toppen -> 3 lag filodej etc. etc.


Når du er kommet halvvejs igennem pakken med filodej, skal du lave et lag med smuldret feta og grovhakket persille ovenpå det våde lag med æggeblandingen.

Derefter fortsætter du med princippet, som er beskrevet over (altså filodej -> æggeblanding -> filodej etc.).
Det øverste lag kan du folde lidt ind i kanterne, så der ikke stikker noget dej udover kanten.
Drys med sesamfrø på det penslede øverste lag.
Bag din børek i 25-30 minutter på 200 grader i midten af ovnen. Hold øje med at den ikke får for meget og bliver brændt.
Tip: Lad din børek køle i et kvarters tid, før du skærer den i stykker på ca. 5×6 cm.
