Søg
Close this search box.

Bliv vegetar

Vil du gerne blive vegetar, men er du i tvivl om, hvordan du skal komme i gang? Bare rolig… her får du et par gode råd.

Start med det enkle

Når du skal i gang er det en rigtig god idé at begynde med de letteste opskrifter, og dem du synes smager bedst. Det kan også være en idé at lave noget mad, der mætter godt, og som ikke kræver alt for mange udfordrende krydderier, redskaber og teknikker. Her er tre gode og lette opskrifter, du kan begynde med:

  1. Paste med pesto
  2. Risfrikadeller
  3. Spinatfrikadeller

Lav en favoritliste

Et rigtig godt råd, når du skal i gang med at spise vegetarisk, er at lave en liste med de retter og opskrifter, du prøver. Det gælder nemlig om at bygge sig et nyt “mad-repertoire”. Det vil sige en række grundlæggende opskrifter, som du efterhånden lærer, så du ikke skal stå på bar bund, hver gang du vil lave vegetarisk eller vegansk mad. Start med at lave en top 3. Gå videre til en top 5, og så kan du efterhånden udvide denne til en top 10. Efterhånden som tiden går, og du lærer flere og flere opskrifter, så vil du opdage, at du har et solidt fundament for at lave vegetarisk mad, som både er sjovt og smagfuldt. Men et skridt af gangen. Ting tager tid.

Gode redskaber

Der ingen grund til at gå ud og købe en avanceret food-processor, dyre knive eller andet fancy værktøj. Tænk på at du skal skære og snitte en del, når du skal lave vegetarmad, og at det er en god idé at have en stavblender (den kommer du til at bruge meget!). Ellers er der ikke noget specielt du behøver, men disse tre ting giver dig et godt udgangspunkt i mange år.

  1. Stavblender (helst en med gode kræfter)
  2. Et skarp kniv
  3. Et godt skærebræt

Find inspiration

Heldigvis findes der utrolig mange steder på nettet, hvor du kan finde inspiration til vegetarisk madlavning. Det er meget mere udbredt at spise plantebaseret, og du kan helt sikkert finde både kogebøger, dokumentarfilm, podcasts og interviews, som kan inspirere dig til at komme i gang.

Ved at fortsætte med at bruge hjemmesiden accepterer du brug af cookies. Vegetaropskrifter.com bruger cookies for at kunne give dig en bedre oplevelse.