Vegansk burger med rødbedebøf

Har du lyst til at sætte tænderne i en saftig vegansk burger med en god bøf? Rødbedebøffen passer perfekt til vegetarburgeren! En helt igennem god hjemmelavet vegansk burger med hjemmelavede boller og pommes frites. Nam!
Vegansk burger er et godt alternativ til en kødfri dag

Ingredienser

Pommes frites:

  • Bagekartofler
  • 4-5 dl solsikkeolie

Burgerboller:

  • 150 g vegansk smør
  • 25 g gær
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 3 dl havremælk
  • Ca. 9 dl hvedemel
  • Sesamfrø
  • Lidt vand til at pensle med

Når du først har prøvet denne opskrift, opdager du, at det slet ikke er vanskeligt at finde et godt alternativ til den klassiske hamburger.

Vegetarens og veganerens røde bøf, som man passende kunne kalde rødbedebøffen, er nok den bedste måde at bruge rødbeder på efter min mening. Du finder opskriften på rødbedebøffen her.

Sådan gør du

Opskrift på pommes frites

  • Bagekartofler
  • 4-5 dl solsikkeolie

Skræl bagekartoflerne og skær dem i stave. Kog dem i ca. 10-12 minutter i letsaltet vand.

Hæld vandet fra og skyl dem godt. De skal stadigvæk være faste.

Tør dem med et rent viskestykke, så du undgår, at der kommer vand med over i frituren.

Varm olien op og læg forsigtigt kartoffelstavene ned i og fritér dem.

Vær forsigtig med den varme olje*. Når jeg varmer oljen, skruer jeg aldrig op helt op for varmen, men til ca. 80-90%. Når olien begynder at bevæge sig, tester jeg først med en enkelt kartoffelstav for at se, om den er klar. Som regel skruer jeg ned til ca. 70% varme, mens jeg friterer kartoffelstavene, og jeg fylder aldrig gryden mere end halvt op med olje.

*Når du laver mad med varm olje, er det en god idé at have låget liggende klar ved siden af, så du kan kvæle ilden, hvis den skulle begynde at brænde. Brug ALDRIG vand til at slukke brændende madolje. Personligt har jeg aldrig oplevet at oljen brænder.

Burgerboller

Smøret smeltes i en lille gryde.

Gæren og sukker røres ud i ca. 1/2 dl lunket vand.

Resten af mælken tilsættes det smeltede smør, og blandingen hældes over i det udrørte gær.

Tilsæt 4-5 dl mel og rør det godt sammen, så det bliver en jævn masse.

Tilsæt resten af melet og ælt dejen med hænderne.

Dejen hæver tildækket i 40 minutter.

Herefter deles den ud til ca. 8 store boller, som lægges på en plade med bagepapir, hvorefter der lægges et håndklæde over. Nu skal bollerne efterhæve i 10 minutter.

Når de har efterhævet, kan du pensle dem med vand og drysse sesamfrø over.

Burgerbollerne bages i ca. 14-15 minutter på 230 grader midt i ovnen.

Forslag til fyld i burgeren

  • Friske lucernespirer
  • Ruccola-salat
  • Babyspinat
  • Fintrevet rødkål
  • Ringe af rødløg
  • Tomatskiver
  • Hvidløgsdressing af vegansk yoghurt
  • En mild sennep
Vegansk burger er et godt alternativ til en kødfri dag

Del gerne!

Nyeste opskrifter

Focaccia

Æltefri focaccia med tomat, rødløg og oliven

Æltefri focaccia er en super nem måde at bage den italienske klassiker på. Ved at lade dejen hæve i 12-18 timer, så slipper du for at ælte den på forhånd, og dejen får tid til at udvikle rigere smagsnuancer.

Aspargessuppe

Cremet aspargessuppe med hvidvin

Det er som om, man bliver forkælet hver gang, man tager en skefuld af denne lækre og cremede suppe, der kæler for smagsløgene med sin blide, fyldige og runde smag. Den er perfekt som både forret eller som en ret i sig selv serveret med godt, hjemmebagt brød.

Paneret pastinak

Paneret pastinak – også kaldet krigsfisk

Paneret pastinak er noget af det lækreste. Nogen kalder dem “krigsfisk”, fordi man lavede dem under krigen, hvor det var for farligt for fiskerne at tage ud på havet. De kan spises i stedet for fiskefilet, og så er de ovenikøbet helt veganske.

Ved at fortsætte med at bruge hjemmesiden accepterer du brug af cookies. Vegetaropskrifter.com bruger cookies for at kunne give dig en bedre oplevelse.