Basilkumpesto

En mere smagfuld pesto end den hjemmelavede er vel vanskelig at finde, og så tager det ovenikøbet ikke mange minutter at tilberede den. Denne opskrift er lavet med økologiske solisikkekerner i stedet for pinjekerner, så også nøddeallergikere kan spise med.

Ingredienser (passer til 500 g fuldkornspasta)

  • 2 potter basilikum

  • 1,5 dl ekstra jomfru olivenolie

  • 1/2 dl solsikkekerner

  • 1 dl fintrevet grana padana-ost (parmesan)

  • 1 tsk. fint salt

  • 2 tsk. citronsaft

  • 1 fed hvidløg

Pil bladene af din basilikum og skyl dem. Jeg plejer at bruge et dørslag. Dryp vandet godt af. Du kan evt. klemme bladene lidt forsigtigt for at få det meste vand ud, men pas på ikke at klemme saften ud af bladene.

Bladene blendes med olie, solsikkekerner, citronsaft, hvidløg og salt med en stavblender.

Herefter tilsættes grana-ost, og pestoen røres sammen med en ske.

Finito.

Fotogtaf, journalist og digital redaktør.