Knækbrød – hjemmelavet

Knækbrød – hjemmelavet

Det tynde sprøde knækbrød fyldt med lækre kerner er både mættende, nærende og godt for maven. En ren snack!

Ingredienser

  • 100 g knækkede kerner (f.eks hvede eller rug)
  • 100 g fuldkornsmel (f.eks. spelt)
  • 200 g havregryn
  • 4 tsk. salt
  • 6,5 dl lunkent vand
  • 250 g kerner (hør, sesam, solsikkekerner, græskar eller hvad du har lyst til)

Alle ingredienser (bortset fra de 250 g kerner) røres sammen med vandet og hviler 45 minutter.

Herefter røres de 250 g kerner i.

Dejen smøres tyndt ud på en plade beklædt med bagepapir. Brug evt. en dejskraber, som du fugter.

Der er til 2 plader i alt.

Læg dejen mellem to stykker bagepapier og rul ud til bagepladens størrelse.
Træk papiret over på bagepladen og fjern forsigtigt det øverste papir. Glat eventuelle huller ud med dejskraberen.

Pladerne bages ved 150 grader i 80-90 minutter (hold øje med, at de ikke bliver alt for mørke).

NB! Efter at knækbrødene har været i oven i 30 minutter, tager du pladen ud af ovnen og skærer ridser på 5x10 cm eller i den størrelse, du ønsker, dine knækbræd skal være (evt. med et pizzahjul).

Sæt pladen med knækbrødene tilbage i ovnen og bag dem færdig.

Når de er bagt, tages de forsigtigt af bagepapiret og køles af på en rist. De er lidt bløde, når er lige er bagt, men bliver mere sprøde, når de er kølet helt af.

Der bliver ca. 25 knækbrød i størrelsen 5×10 cm.

Opbevares tørt.

Fotogtaf, journalist og digital redaktør.