Pesto af basilikum

En mere smagfuld pesto end den hjemmelavede er vel vanskelig at finde, og så tager det ovenikøbet ikke mange minutter at tilberede den. Denne opskrift er lavet med økologiske solisikkekerner i stedet for pinjekerner, så også nøddeallergikere kan spise med.

Ingredienser (passer til 500 g fuldkornspasta)

  • 2 potter basilikum
  • 1,5 dl ekstra jomfru olivenolie
  • 1/2 dl solsikkekerner
  • 1 dl fintrevet grana padana-ost (parmesan)
  • 1 tsk. fint salt
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 fed hvidløg

Pil bladene af din basilikum og skyl dem. Dryp vandet godt af; du kan klemme bladene lidt forsigtigt for at få det meste vand ud, men pas på ikke at klemme saften ud af bladene.

Bladene blendes med olie, solsikkekerner, citronsaft, hvidløg og salt med en stavblender.

Herefter tilsættes grana-ost, og pestoen røres sammen med en ske.

Finito.

Pesto basilikum med fuldkornspasta

Del gerne med en ven!

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Se også

Hummus

Hummus er lækkert i sandwicher eller som pålæg. Du kan også servere hummus som en enkelt ret sammen med arabisk brød. Dryp gerne lidt olivenolie over og drys med røget, stødt paprika.

Bønnepostej

Denne vegetariske postej er en fremragende erstatning for den traditionelle leverpostej. Den er både fiber- og proteinrig, og så tager det ikke mange minutter at lave en god portion pålæg til hele ugen.

Salater til sommeren

Det enkle kan ofte være noget af det bedste. Som i dette tilfældet hvor en middag til fire personer er tilberedt på lidt over en halv time med lækre, friske og smagfulde råvare.