Jordbærkage med mandelbund og creme

Jordbærkage er en klassiker som pryder bagerens vindue i sommerhalvåret kan du sagtens selv lave. Den hjemmelavede mandelbund overtrukket med chokolade og fyldt med creme overdækket af saftige jordbær slår aldrig fejl på en solrig dag.
Jordbærkage med mandelbund og creme

Ingredienser

Kage:

  • 200 g hele mandler (blendes til mel)
  • 3 æg
  • 200 g rørsukker
  • Evt. mørk chokolade

Creme:

  • 2½ dl piskefløde
  • 1½ dl creme fraiche
  • Korn fra ½ stang vanille og
  • 2 spsk. sukker eller 1 spsk. vanillesukker

Bær:

  • Friske jordbær

Sådan gør du

Pisk æg og sukker godt sammen og vend mandelmelet i.

Dejen hældes i en tærte- eller springform med bagepapir i bunden.

Brug en form med 22 cm i diameter.

Bages ca. 35 min. på 200 grader mid i ovnen.

Køles af (under afkøling kan man drysse med revet chokolade på toppen, som smelter ud over bunden).

Creme

Pisk fløden til flødeskum og vend creme fraiche samt vanille og sukker i.

Lav din jordbærkage

Læg cremen på den afkølede kagebund og sæt den på køl (brug evt. kun noget af cremen og server resten ved siden af).

Fordel jordbær over inden servering.

Tip: Du kan også erstatte jordbær med anden frugt, som f.eks. kiwi, syltet fersken og pære eller med blåbær vendt i lidt sukker og vanille.

Se flere opskrifter på søde sager her.

Jordbærkage med mandelbund og creme

Del gerne!

Nyeste opskrifter

Focaccia

Æltefri focaccia med tomat, rødløg og oliven

Æltefri focaccia er en super nem måde at bage den italienske klassiker på. Ved at lade dejen hæve i 12-18 timer, så slipper du for at ælte den på forhånd, og dejen får tid til at udvikle rigere smagsnuancer.

Aspargessuppe

Cremet aspargessuppe med hvidvin

Det er som om, man bliver forkælet hver gang, man tager en skefuld af denne lækre og cremede suppe, der kæler for smagsløgene med sin blide, fyldige og runde smag. Den er perfekt som både forret eller som en ret i sig selv serveret med godt, hjemmebagt brød.

Paneret pastinak

Paneret pastinak – også kaldet krigsfisk

Paneret pastinak er noget af det lækreste. Nogen kalder dem “krigsfisk”, fordi man lavede dem under krigen, hvor det var for farligt for fiskerne at tage ud på havet. De kan spises i stedet for fiskefilet, og så er de ovenikøbet helt veganske.

Ved at fortsætte med at bruge hjemmesiden accepterer du brug af cookies. Vegetaropskrifter.com bruger cookies for at kunne give dig en bedre oplevelse.