Koftas med sorte bønner

Dette er en krydret smagsbombe af en vegansk kofta. Selv om det er en relativ mangfoldig sammensætning af krydderier, er det på ingen måder en hverken vanskelig eller tidskrævende indsats, der skal til for at kunne servere disse gode og mættende smagsoplevelser med indbydende og farverigt tilbehør.

Ingredienser (4 personer)

  • En dåse sorte bønner
  • 150 kikærtemel (gram flour)
  • 1 tsk natron
  • 2 fed hvedløg (presset)
  • 2 tsk. stærk karry
  • 2 tsk. stødt paprika
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. tandori masala
  • 1 tsk. fint salt
  • 1/2 – 1 dl grofthakket kruspersille
  • 1 dl. kogt bulgur* (se opskriften på emballagen)
  • 5-7 spsk. vand
  • 1-2 dl majsolie til stegning (varmes godt op, før du begynder at stege dine koftas)

Mos de sorte bønner med en gaffel og tilsæt alle krydderier, natron, hvidløg, salt og persille.

Bland det hele godt sammen og tilsæt vand og kogt bulgur.

Bland herefter kikærtemel i. Du skal bruge ca. 100 gram og resten til at vende koftaerne i, før du steger dem i olien.

Når farsen er blandet godt sammen, lader du den trække 15-30 minutter.

Form herefter nogle kugler i passende størrelse (ca. 2 cm i diameter) med en spiseske. Farsen er ret klistret, men når du vender dem i kikærtemel, bliver de mere håndterlige.

Varm olien og steg dem.

Server med kogt bulgur og en grov rødkålssalat med peberfrugter, agurk og rødløg. Salaten kan du vende i sesamolie for en god nøddeagtig smag.

*Bulgur med tomat
Server en lækker omgang bulgur til. Følg opskriften på emballagen og kog det evt. med en dåse hakkede tomater og 3-4 pressede fed hvidløg for mere smag.
Kogetip til bulgur: Som udgangspunkt tager du 1 del bulgur og 2 dele vand og koger det ca. 15 minutter i vegetarisk bouillon. Du kan varme lidt olie på panden og vende den tørre bulgur i det, før du tilsætter bouillonen.

Del gerne med en ven!

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Se også

Falafel

Intet slår en god falafel. Det er i hvert fald uden tvivl en af mine favoritter. Her serveret med en frisk salat, pitabrød og en let yoghurtdressing rørt sammen med hvidløg, lidt stærk karry og drysset med finthakket rød chili.

Veganske taco-wraps

Denne traditionelle mexicanske ret er lavet med sorte bønner, kikærter, guacamole, frisk salat, hakkede grønne oliven, tomater, finthakkede agurkestykker og en chipotle-rødbededressing, som giver et ekstra pift til retten.

Vegansk burger med rødbedebøf

Har du lyst til at sætte tænderne i en saftig burger med en god bøf? Rødbedebøffen passer perfekt til vegetarburgeren! Faktisk er bøffen vegansk.