Saftige spinatboller med oliven og rosmarin

Kun fantasien sætter grænser, når du vil tilføje lidt ekstra til brød og boller. Som for eksempel disse lækre og saftige spinatboller med hakkede sorte oliven drysset med lidt rosmarin.

Ingredienser

  • 7 dl vand
  • 1 pakke tørgær
  • 1 tsk. fint salt
  • 1/2 dl rapsolie
  • 200 gram hakket spinat (optøet og drænet)
  • 100 g groft mel (f.eks. grahamsmel)
  • 1 dl sorte oliven (grofthakkede)
  • 100 g græskarkerner
  • 650 g hvedemel
  • Lidt tørret rosmarin

Hæld vandet i en skål og drys gæren over og lad den trække ned i vandet (dette tager ca. fem minutter).

Tilføj salt, olie, spinat, groft mel, oliven og græskarkerner og rør det godt sammen.

Derefter tilsætter du hvedemel lidt efter lidt, til dejen er en klistret og sammenhængende masse. Sørg for at den æltes godt sammen.

Lad dejen hæve overdækket i ca. 45 minutter.

Tag to skeer og løft en klat dej over på en plade dækket med bagepapir. Fortsæt indtil du har ca. 14 boller. Drys hver bolle med rosmarin.

Bages i forvarmet ovn på 220 grader i ca. 30 minutter.

Del gerne med en ven!

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Se også

Kanelsnegle

Duften af den søde kanel fra ovnen er der ikke meget, der slår, og med denne opskrift er du sikker på max hyggestemning og lidt til den søde tand.

Fastelavnsboller

Skal du gøre lidt ekstra ud af fastelavnsfejringen, så er disse fastelavnsboller en sikker vinder.

Foccacia

Forleden dag havde jeg en god portion tilovers fra pizzadejen, som jeg havde brugt dagen før. Der var lige nok til at fylde et stort tærtefad, og dermed kunne jeg lave foccacia. Jeg plukkede