All posts tagged: Vegetarlasagne

Spinatlasagne

Ingredienser * 900 g frossen, hakket spinat * 2 dåser økologiske, hakkede tomater * Frisk basilikum (et bundt) * Et mellemstort revet løg * 100 g valnødder * 1,5 dl rasp * 400 g økologisk hytteost * 125 g frisk mozarella (en pose) * 3 fed hvidløg * Ca. 12 lasagneplader * Oregano Revet løg svitses i olie i en stor gryde, og to af hvidløgsfedene presses heri. Tilsæt den frosne spinat. Når spinaten er tøet op, tilsættes de to dåser tomat. Hak den friske basilikum og tilsæt den samt salt, peber, oregano og rasp. Hak valnødderne og tilsæt dem. Blandingen skal småkoge ca. 10-15 minutter, så meget af væden koges fra. Der skal røres jævnligt. Hæld ca. halvdelen af blandingen i et fad. Hak det sidste fed hvidløg og drys det over. Laget dækkes derefter af lasagneplader. Ovenpå pladerne fordeles 200 g. hytteost, og salt og peber drysses over. Gentag dette og tilsæt mozarellaen over det øverste lag hytteost. Drys lidt oregano over. Lasagnen bages midt i ovnen ca. 30 minutter på 200 grader.

Lasagne

Squash, peanuts, løg, champignon, chili og 2 fed hvidløg blendes/hakkes (meget fint) hver for sig. Disse ingredienser svitses i olivenolie i ca. 5 min., så væsken dampes godt af grøntsagerne. Herefter tilsættes de hakkede tomater, og der tilsættes oregano, basilikum og timian. Lad det komme op og koge, skru ned til lavere varme og lad det stå og simre i ca. 20-30 minutter.