Alle indlæg under: TILBEHØR

Ovnbagte fritter

Så enkelt er det at lave sin helt variant af de købte pommes frites, som ofte er fyldt med usund fedt. Med denne enkle opskrift får du dine helt egne sprøde fritter. Mængden tilpasser du så den passer til alle de sultne munde, som sidder omkring bordet. Skræl eller skrub kartoflerne og skær dem i stænger Læg dem på en plade dækket med bagepapir Hæld forsigtigt lidt majsolie over og vend kartoffelstængerne, så de er godt fedtet ind i olien Fordel dem ud på hele pladen og drys lidt salt over Sæt pladen i en forvarmet ovn Bages i 25 minutter på 240 grader varmluft De er færdige, når de er godt gyldne, og når de midste stykker bliver lidt mørke i kanten  

Rå sommersalat

Jeg fik lyst til at lave en god og rå salat for et par dage siden. Det skulle ikke være en klassisk råkost, men noget med mange farver og noget at tygge i. Jeg vile gerne lave den som en mættende salat og som en hovedret, så derfor marinerede og stegte jeg noget tofu til at blande i. Den endte med at blive sådan her: Ingredienser (2 personer) 4 mellemstore søde kartofler (skrælles og koges i ca. 8-10 minutter) 1 fenikkel Et bundt radiser 5 gulerødder 1 dl soltørrede tomater, hakkede 2 fed hvidløg, finthakkede 3-4 spsk. olivenolie 5 spsk. olie-eddikedressing 3 g tofu, marineret i soyasauce og stegt i olie 1 avocado 1 pose babyspinatblade En håndfuld hakket marokkansk mynte (gem lidt til at pynte med) Først skylles spinatbladene grundigt (jeg tog de længste stilke af) og stilles i et dørslag, så vandet kan løbe af. Hak fenikkel i fine tern og steg dem kort tid i olien sammen med hvidløget. Resten af ingredinserne skylles og hakkes groft. Bland alle ingredienserne sammen bortset fra …

Sprøde grønne asparges

Dette er næsten ingen opskrift, men mere et tip til at anrette de lækre grønne asparges som fantastisk tilbehør til mange retter. Ingredienser Et bundt grønne asparges Revet grana padano (parmesan) Skyl dine asparges godt og knæk den hårde bund af dem. Dette gøres let ved at tage fat om den nederste del af den enkelte asparges og så bøje den, indtil den selv knækker der, hvor den skal. Tag en pande og hæld lidt vand på, så det lige dækker bunden. Varm vandet op og tilsæt lidt salt. Så lægger du de grønne asparges på panden og lader dem simre i et par minutter, til de bliver lidt mørkere. Du skal ikke “koge” dem for længe, for så bliver de bare slappe og kedelige. Tag dem af panden og server dem med groftrevet granaost (parmesan).

Salat med byg-ris og grillet peberfrugt

Ingredienser Salat: 1 hoved hjertesalat 2 store peberfrugter (gerne i forskellige farver) En stor håndfuld sukkerærter 2 dl færdigkogt byg-ris (følg instruktion på pakken) Skyl salaten og skær den herefter i fine stykker. Sukkerærterne kommes i en gryde kogende vand og tages op igen med det samme. Skær pebefrugterne i grove stykker og grill dem på en grillpande. Lad den færdigkogte byg-ris køle lidt af og bland den herefter sammen med salat, peberfrugt, sukkerærter og dressing (se opskriften herunder). Dressing: 1/2 dl olivenolie 2 spsk. karamelliseret eddikesirup 1 tsk. dijonsennep 1 tsk. lys sirup 1 fed presset hvidløg 1 spsk. citronsaft 1/2 tsk. cayennepeber 1 tsk. salt Alle ingredienser blandes godt sammen. Lav gerne dressingen en time i forvejen.