Alle indlæg under: SØDT

Drømmekage

En klassiker fra barndommen og et sikkert hit, når en fra kagelisten havde den med til klassens time. Og stadig er dette en kage, som aldrig slår fejl. Ingredienser (18-20 stykker) 4 æg 300 g sukker 125 g smør (smeltet til det er ca. 37 grader) 4 dl hvedemel (eller ca. 250 g) 2 dl mælk 1 tsk. vanillesukker 3 tsk. bagepulver Pisk sukker og æg sammen til en luftig masse og sigt dernæst mel, bagepulver og vanillesukker i og rør det sammen med ægge- og sukkermassen, som nu blandes med smeltet smør og mælk. Tag en form på ca. 20 x 30 cm beklædt med bagepapir og hæld massen i. Bag den på 200 grader i 18-20 minutter Herefter tager du den ud og fordeler fyldet over og bager den i fem minutter på 220 grader. Fyld 125 g smør 3,5 kokosmel 3 dl brun farin 1 dl mælk Blandes og smeltes sammen i en gryde. Det skal bringes i kog under omrøring, så det er en god idé med en tykbundet gryde. Når …

Speltsnegle med revet æble

  Med denne opskrift har du et godt alternativ til de sædvanlige lækre kanelsnegle. Her er der brugt groft speltmel i tillæg til hvedemel, og i tillæg får de færdige snegle en sød og saftig smag fra det revne æble, som blander sig godt med kanel- og kardemommesmagen. Intet sukker er tilsat, så du kan sagtens nyde en ekstra eller måske flere? Ingredienser (ca. 25 stykker) Dej: 450 g groft speltmel 250 g hvedemel 1 tsk. kardemomme 1 tsk. fint salt 1 spsk. stødt kanel 1 spsk. honning 1 pakke tørgær 150 g smeltet smør 4 dl soyamælk Fyld: 2 spsk. kanel 1 revet æble (rives med skræl) 50 g smør Når du skal lave dejen, smelter du først smøret og tilsætter dernæst mælken. Mel, gær, kanel, kardemomme og salt blandes sammen. Hæld blandingen af smør og mælk over i en skål og opløs honningen i. Tilsæt derefter den tørre blanding lidt efter lidt, indtil du kan ælte det hele godt sammen til en dej. Lad dejen hæve tildækket i ca. en time. Rul dernæst …

Milkshake med jordbær og fersken

Den søde saft fra de modne ferskner blandet med jordbær og lidt andet godt i giver en naturlig friskhed og sødme, der er svær at modstå. Denne milkshake er både cremet og rund i smagen og er med sin lyserøde nuance og rige smagsoplevelse havnet øverst på top-ti listen over sommerdrikke hos alle i familien. Ingredienser (4 mellemstore glas) En halv pose (250 g) frosne jordbær 1 banan 3 modne ferskner 1 æble 2 dl hyldesaft (ikke færdigblandet) 1 spsk. honning 1 tsk. vanillesukker ½ liter soyamælk 5-6 mynteblade Kernehus fra æblet og sten fra ferskner tages ud, og ellers er det bare at blende det hele til en lækker milkshake.

Lavendelkage

Duften og smagen af den friske lavendel og dens stærke farve gør denne kage til en vidunderlig smagsoplevelse. Det er en fordel at lave den om sommeren, når den lilla lavendel kan høstes mange steder i landskabet. Ingredienser (springform ca. 22 cm) 120 g blødt smør 200 g rørsukker 3 æg 175 hvedemel 1 dl citronsaft (halvdelen gemmes til at hælde over kagen, efter den er bagt) Revet skal fra en citron (bør være økologisk), gem lidt til pynt. 1 dl ristede mandler, hakkede Flormelis til at drysse over kagen Friske lavendelblomster til at pynte med Pisk smør og sukker godt sammen og tilsæt æggene et af gangen. Tilsæt 0,5 dl citronsaft samt de øvrige ingredienser bortset fra mandler, flormelis og lavendel. Smør en springform og hæld kagedejen i. Fordel mandlerne over dejen. Bag den på 160 grader varmluft i 40 minutter. Når kagen er færdig, tager du den ud af ovnen og hælder den sidste halvdel af citronsaften over (0,5 dl). Pynt den med flormelis, som drysses over gennem en si, og friske lavendelblomster …

Rabarberkage (glutenfri)

Denne opskrift er et sikkert sommerhit, og har du rabarber i haven, er det en perfekt måde at få dem brugt på. Denne version er til og med glutenfri. (Hvis du ikke har kikærtemel, kan du sagtens lave en gluten-version og bruge hvedemel i stedet.) Ingredienser (5-6 personer) Dej: 100 g smør 150 g/ 2,5 dl kikærtemel 3 spsk. sukker Rabarberblanding: 500 g rabarber 6 spsk. sukker Saft og revet skal fra en appelsin 1 spsk. revet ingefær Smøret smuldres i melet sammen med sukker. Dejen skal ikke æltes, men bare blandes godt sammen. Skær rabarberne i stykker på 1 cm. Bland stykkerne med sukker, appelsin og ingefær. Lad blandingen stå og trække en halv times tid. Smør et ildfast fad og kom rabarberblandingen i. Drys dejen over og bag kagen på 200 grader i 40 minutter. Du kan servere den enten lun eller kold med creme fraiche.

Vegansk koldskål

1,1 liter vegansk koldskål: 1 liter sukkerfri soyamælk 4 lime (eller 1 1/2 citron til nød) 2 spk rørsukker 1/2 spk vaniljesukker Tilbehør: Kammerjunkere Tag en skål og hæld soyamælken i. Fjern kerner fra citrusfrugterne. Pres derefter al saft ud af limen (eller citronerne) og anvend gerne kødet. Tilsæt vanilje og rørsukker og rør det godt rundt. Helst med et piskeris, men en håndmixer er også ok. Denne blanding gør koldskålen tykkere og mere fyldig både i smag og konsistens, og intet menneske ville kunne smage forskel på om denne mælk er fra en ko eller en bønne. Grov-smuldr kammerjunkerne i mælken, der helst skal være så kold som mulig. (opskrift indsendt af Jake Juke)

Gulerodsdessert

En så utrolig lækker og farvestrålende dessert som denne er helt uimodståelig for både børn og voksne. At den samtidig er relativt sund er jo bare heldigt. Med sin smag af hyld, ingefær, citron og mynte blandet med den bløde og runde vanillesmag fra flødeskummet gør den til en virkelig frisk dessert. Ingredienser (til fire glas) 8 store gulerødder 1 dl koncentreret hyldesaft 1 spsk. revet ingefær 5 mynteblade, finthakket 1 tsk. revet citronskal (kan udelades) 1 spsk. citronsaft (kan udelades) ¼ liter piske fløde 2 tsk. vanillesukker Skræl gulerødderne og skær dem i stykker på ca. 1 cm. Kog dem (uden salt i vandet) i 10 minutter. Pisk flødeskum af piskefløde tilsat vanillesukker. Blend gulerod, mynte, ingefær, citron og hyldesaft sammen til en jævn masse. Fordel massen i fire glas og sæt dem i køleskabet en times tid eller længere. Tag glassene ud inden servering og fordel flødeskummet på toppen.

Veganske chokolademuffins

Lækre veganske chokolademuffins med banan er super lækre og virkelig enkle at lave, og man tænker ikke et sekund over, at der ikke er æg i. Ingredienser (12 muffins) 250 gram hvedemel 100 gram hakket mørk chokolade 1,5 tsk. bagepulver 1 tsk. vanillesukker 1/2 tsk. fint salt 1 spsk. kakaopulver 200 gram sukker 1 dl solsikkeolie 0,5 dl vand 3 modne bananer Bland mel, chokolade, bagepulver, vanillesukker, salt og kakaopulver sammen i en skål. Rør sukker og olie godt sammen i en anden skål og tilsæt dernæst bananer og vand. Når de våde ingredienser er rørt godt sammen, tilsættes den tørre blanding (lidt efter lidt under omrøring). Så er kagedejen klar! Fordel den i de 12 muffinsforme. Bag dem midt i ovnen på 180 grader i 30 minutter.