Alle indlæg under: BRØD

Speltsnegle med revet æble

  Med denne opskrift har du et godt alternativ til de sædvanlige lækre kanelsnegle. Her er der brugt groft speltmel i tillæg til hvedemel, og i tillæg får de færdige snegle en sød og saftig smag fra det revne æble, som blander sig godt med kanel- og kardemommesmagen. Intet sukker er tilsat, så du kan sagtens nyde en ekstra eller måske flere? Ingredienser (ca. 25 stykker) Dej: 450 g groft speltmel 250 g hvedemel 1 tsk. kardemomme 1 tsk. fint salt 1 spsk. stødt kanel 1 spsk. honning 1 pakke tørgær 150 g smeltet smør 4 dl soyamælk Fyld: 2 spsk. kanel 1 revet æble (rives med skræl) 50 g smør Når du skal lave dejen, smelter du først smøret og tilsætter dernæst mælken. Mel, gær, kanel, kardemomme og salt blandes sammen. Hæld blandingen af smør og mælk over i en skål og opløs honningen i. Tilsæt derefter den tørre blanding lidt efter lidt, indtil du kan ælte det hele godt sammen til en dej. Lad dejen hæve tildækket i ca. en time. Rul dernæst …

Saftige spinatboller med oliven og rosmarin

Kun fantasien sætter grænser, når du vil tilføje lidt ekstra til brød og boller. Som for eksempel disse lækre og saftige spinatboller med hakkede sorte oliven drysset med lidt rosmarin. Ingredienser 7 dl vand 1 pakke tørgær 1 tsk. fint salt 1/2 dl rapsolie 200 gram hakket spinat (optøet og drænet) 100 g groft mel (f.eks. grahamsmel) 1 dl sorte oliven (grofthakkede) 100 g græskarkerner 650 g hvedemel Lidt tørret rosmarin Hæld vandet i en skål og drys gæren over og lad den trække ned i vandet (dette tager ca. fem minutter). Tilføj salt, olie, spinat, groft mel, oliven og græskarkerner og rør det godt sammen. Derefter tilsætter du hvedemel lidt efter lidt, til dejen er en klistret og sammenhængende masse. Sørg for at den æltes godt sammen. Lad dejen hæve overdækket i ca. 45 minutter. Tag to skeer og løft en klat dej over på en plade dækket med bagepapir. Fortsæt indtil du har ca. 14 boller. Drys hver bolle med rosmarin. Bages i forvarmet ovn på 220 grader i ca. 30 minutter.

Foccacia

Forleden dag havde jeg en god portion tilovers fra pizzadejen, som jeg havde brugt dagen før. Der var lige nok til at fylde et stort tærtefad, og dermed kunne jeg lave foccacia. Jeg plukkede noget frisk rosmarin og brugte noget hvidløgsolie til at smøre fadet og dejen med. 5 dl lunkent vand (ca. 37 grader) 1 spsk. salt 12,5 g gær 1 tsk. honning 100 g økologisk durum mel Ca. 800 g økologisk hvedemel (gerne ‘typo 00′) Ca. 5 spsk. olivenolie til at have i dejen Olivenolie/hvidløgsolie til at smøre dejen med Gær, salt, olie og honning røres godt ud i lidt af vandet, og resten af vandet tilsættes. Herefter tilsættes mel lidt af gangen (først alt durum). Efter dejen er æltet sammen, skal den hæve i en skål i ca. 2 timer – hæld olivenolien over den, så den er smurt ind i olien. Den skal stå og hæve overdækket i køleskab Dejen slås ud og hæver videre i 15 minutter. Den kan også hæve natten over (eller kun en time, men så bør …

Et godt brød

Denne opskrift har egentlig været min grundopskrift i mange år, dog ikke bagt i gryde, men ofte på stenplade. Nogen kalder det for “Verdens bedste brød“. Og når det kommer til stykket er det vel mere metoden, der gør, at denne type brød bliver så speciel og lækker med sin sprøde skorpe. Når man bager et brød i en gryde i ovnen, holder låget på fugtigheden og giver denne gode effekt. Det er virkelig enkelt. Man laver en dej, som langtidshæver. Så varmer man ovnen op til 250 grader med en gryde i, som kan tåle varmen. Dejen bør hæve natten over og gerne længere. Når ovnen og gryden er varm nok, tager du den ud og hælder dejen i, lægger låg på, og bager brødet i 30 minutter. Dernæst tager du låget af og lader brødet bage færdig i 15 minutter i gryden uden låg inde i ovnen på 230 grader. Til dejen skal du bruge: 5 dl vand 1 spsk. tørgær 1 spsk. salt 9-10 dl hvedemel (du kan sagten lade 40-50 % …

Hjemmelavet rugbrød (surdej)

Ingredienser (2 rugbrød) 1 l vand 0,5 l rugmel 0,5 l hvedemel 0,5 l skårne rugkerner (eller hvedeklid) 0,25 l diverse frø/kerner (solsikke, græskar og hør er gode) 3-4 dl surdej Salt (jeg bruger en lille håndfuld) Rør alle ingredienser grundigt sammen og lad dejen hvile et par minutter og rør igen. Tag 3-4 dl dej fra som surdej til næste brød. Hæld resterende dej på brødform og lad brødet syrne 10-15 timer ved stuetemperatur. Placér evt. et skærebrædt ovenpå formen for at holde fugt inde og fluer ude. Stik brødets overflade med strikkepind/stor gaffel. Brødet stilles i kold ovn og bages ved 200 grader, omtrent 1 time og 20 minutter til 1 time og 35 minutter. Rugbrødet skal helst hvile 6-8 timer for at sætte sig inden det er til at skære i. Ellers smuldrer det og er klægt. Sådan laver du surdej første gang! Du skal lave 3-5 dl virkelig våd dej. Sigt efter lind havregrød i konsistens. Det tørre skal være en blanding af hvede og rugmel af høj kvalitet. Helst øko, …

Grove muffins

Denne opskrift giver 10 lækre grove muffins, som passer rigtig godt til børnenes madpakke, til morgenmaden eller som et sundt mellemmåltid. Ingredienser 250 g hvedemel 150 g grahamsmel 50 g rugmel 1/2 pakke tørgær 1 spsk. kanel 1 tsk. fint salt 1/2 dl rosiner 1 stor gulerod (fintrevet) 1 mellemstort æble (fintrevet) 1 dl rapsolie 2 dl lunkent vand Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt gulerod, æble og rosiner. Tilsæt olie og vand og rør det hele rigtig godt sammen. Tag mel på hænderne og form 10 boller af dejen, som du herefter putter i muffinsformene. Lad dem hæve en halv time. Bages 18 minutter midt i ovnen på 200 grader.   Foto: Nikolaj Jonas Blegvad

Brød eller boller – grundopskrift

Ingredienser * En kvart pakke gær (12,5 g) * 6 dl lunkent vand (37 grader) * En stor spsk. honning * ½ dl olivenolie * Hvedemel (ca. 10 dl) * 1 dl havregryn Rør vand, salt og honning godt sammen i lidt lunket vand, indtil det hele er opløst. Tilsæt herefter resten af vandet. Tilsæt noget af melet indtil det bliver en grødagtig masse. Herefter tilsættes ca. 1 dl havregryn, og det røres videre godt sammen. Tilsæt lidt mere mel og rør videre. Der skal tilsættes mel indtil dejen slipper skeen langsomt, hvis du løfter den op. Det er meget vigtigt, at dejen bliver sej at røre igennem til sidst. Dejen hæver i køleskabet natten over og gerne længere. NB! Hvis du ikke har tid til at vente så længe, så tilsæt 25 g gær i stedet og lad den hæve ca. 2 timer i (en lufttæt) skål i køleskabet. Dejen deles derefter med to skeer på en plade til boller eller hældes ud på en plade som et brød. Bollerne skal bage ca. 35 …