Vegetarfestival i Oslo

I 2010 startede Heidi Røneid og Synne Hewitt Oslo Vegetarfestival, og siden dengang har festivalen haft en spirende og blomstrende udvikling og er blevet et positivt samlingssted med fokus på vegetarmad. Jeg har snakket med de to arrangører og spurgt nærmere ind til, hvad en vegetarfestival egentlig er.

Vegetarfestival i Oslo

I 2010 startede Heidi Røneid og Synne Hewitt Oslo Vegetarfestival, og siden dengang har festivalen haft en spirende og blomstrende udvikling og er blevet et positivt samlingssted med fokus på vegetarmad. Jeg har snakket med de to arrangører og spurgt nærmere ind til, hvad en vegetarfestival egentlig er.

I 2010 startede Heidi Røneid og Synne Hewitt Oslo Vegetarfestival, og siden dengang har festivalen haft en spirende og blomstrende udvikling og er blevet et positivt samlingssted med fokus på vegetarmad. Jeg har snakket med de to arrangører og spurgt nærmere ind til, hvad en vegetarfestival egentlig er.

Hvordan opstod idéen til at lave en vegetarfestival?
Vi havde været på vegetarfestivaler i udlandet, hvor vi oplevede en helt fantastisk stemning. Vi kunne derfor godt tænke os, at det var en lignende festival i Norge, hvor vegetarinteresserede folk og andre med interesse for vegeteramad kunne samles for at fejre det bedste fra den vegetariske verden. Så i stedet for at sidde og vente på, at andre skulle tage initiativ til sådan en festival, bestemte vi os for at gøre det selv.

Besøkende nyter vegetarisk mat. Foto: Nyebilder.no
Besøgende nyder vegetarisk mad. Foto: Nyebilder.no

Hvordan har denne idé udviklet sig til den festival, som Oslo Vegetarfestival er i dag?
Vi begyndte i det små på Håndværkern i Oslo. Vi havde ingen idé om, hvor mange der ville komme. Vi håbede på 500 og regnede med 250. Der endte med at komme 1100, så det var over alle forventninger!

Vi har hele tiden haft stands, kokkekurser og foredrag, og så har vi bygget lidt mere på, efterhånden som vi har fået nye idéer eller indspil fra de besøgende. Nu har vi blandt andet også speed-dating, kursus i såning og et hyggehjørne for børnene.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre festivalen, og i år bliver den meget større med et stort udeområde, hvor alle madboderne flyttes ud i et stort telt. Derudover arbejder vi med andre spændende indslag til programmet, men de er ikke endeligt bekræftet, så du må vente lidt og se.

“Det er alle mulige slags mennesker, der besøger festivalen. Både de helt unge, ældre, mange familier og ellers alt fra kendte politikere til unge punkere.”

Hvem er det, der besøger festivalen?
Det er alle mulige slags mennesker, der besøger festivalen. Både de helt unge, ældre, mange familier og ellers alt fra kendte politikere til unge punkere. Hvis man ikke har været på vegetarfestival før, så kan man måske være tilbøjelig til at tro, at det kun er hipstere eller alternative folk, der kommer, men at besøge festivalen er i virkeligheden som en tur til et hvilket som helst storcenter, hvor man støder på alle slags typer.

Hvor mange af de besøgende, som er vegetarer i forvejen, ved vi ikke, men der kommer også rigtig mange, som ikke kender særlig meget til vegetarmad, men som ønsker at lære mere. I tillæg er der en del forældre med børn, der er vegetarer, og de kommer for at få inspiration til gode opskrifter. Alt i alt er dette en imponerende blanding af mennesker.

Hannas Grillbod var en stor suksess på sidste års festival. Foto: Nyebilder.no
Hannas Grillbod var en stor succes på sidste års festival. Foto: Nyebilder.no

Hvordan er satsningen i forhold til det veganske?
Vores ønske er, at alt, der serveres på festivalen, skal være tilgængeligt for så mange som overhovedet mulig. Derfor er der ikke noget, der skal indeholde æg eller mælk. Det betyder, at al maden er vegansk. Vi opfordrer også dem, der udstiller til at mærke maden tydeligt, hvis den indeholder gluten, nødder, soya eller lignende, så det bliver let at finde ud af, hvad man kan spise.

Vi har valgt at kalde det en vegetarfestival, fordi vi ønsker, at den skal være tilgængelig for alle. I begyndelsen var vi åbne overfor, at specielle vegetariske produkter, der er på markedet, som for eksempel vegetarbøffer, der indeholder æggehvide, kunne sælges på på festivalen, men det viste sig, at der ikke var nogen interesse for dette.

“Vi håber, at folk kommer og spiser sig propmætte og bliver positivt overraskede over, hvor meget god vegetarmad, der findes.”

Vegetarisk betyder oprindeligt “fri for alt animalsk”. Det, som i folkemunde kaldes vegetarisk den dag i dag, hedder egentlig lacto-ovo-vegetarisk, men forkortes til vegetarisk. Navnet er derfor rigtigt, og hvis vi havde haft en festival med æg og mælk blandt ingredienserne, ville det korrekte være, at vi kaldte festivalen for Oslo Lacto-Ove-Vegetarfstival. Vi synes derfor, at Oslo Vegetarfestival er et navn, der favner bredt, hvor alle kan spise med.

Hvilke tilbagemeldinger får I fra de besøgende, og hvad håber I, at folk tager med hjem af oplevelser fra festivaldagene?
Folk er generelt meget positive, og vi hører ofte fra de besøgende, at de er utrolig glade for, at vi arrangerer festivalen, og det sætter vi stor pris på, for meget af indsatsen sker på frivillig basis.

Vi håber, at folk kommer og spiser sig propmætte og bliver positivt overraskede over, hvor meget god vegetarmad, der findes. Og så håber vi også, at de skal blive inspirerede og motiverede af at besøge festivalen. Hvis de ikke har spist så meget vegetarmad tidligere, så er vores håb, at de har opdaget ny god mad og lært noget, så de får lyst til at spise mere vegetarisk fremover.

Hvis de er vegetarer i forvejen, håber vi, at de vil opleve glæden af at være på festivalen, hvor de kan se, hvor mange andre, der deler deres interesse og i det hele taget hygge sig med de mange lækre fristelser. Vi synes, det er vigtigt med et positivt samlingssted, hvor der er fokus på vegetarmad, og det er det, vi håber, at Oslo Vegetarfestival kan være.

Mød organisationer som arbejder for en bedre verden. Foto: Nyebilder.no
Mød organisationer som arbejder for en bedre verden. Foto: Nyebilder.no

Om Oslo Vegetarfestival

Foto i interviewet: Nyebilder.no

Del gerne!

Nyeste opskrifter

Focaccia

Æltefri focaccia med tomat, rødløg og oliven

Æltefri focaccia er en super nem måde at bage den italienske klassiker på. Ved at lade dejen hæve i 12-18 timer, så slipper du for at ælte den på forhånd, og dejen får tid til at udvikle rigere smagsnuancer.

Aspargessuppe

Cremet aspargessuppe med hvidvin

Det er som om, man bliver forkælet hver gang, man tager en skefuld af denne lækre og cremede suppe, der kæler for smagsløgene med sin blide, fyldige og runde smag. Den er perfekt som både forret eller som en ret i sig selv serveret med godt, hjemmebagt brød.

Paneret pastinak

Paneret pastinak – også kaldet krigsfisk

Paneret pastinak er noget af det lækreste. Nogen kalder dem “krigsfisk”, fordi man lavede dem under krigen, hvor det var for farligt for fiskerne at tage ud på havet. De kan spises i stedet for fiskefilet, og så er de ovenikøbet helt veganske.

Ved at fortsætte med at bruge hjemmesiden accepterer du brug af cookies. Vegetaropskrifter.com bruger cookies for at kunne give dig en bedre oplevelse.