SUPPER, VEGANSK

Mexicansk bønnesuppe med guacamole

Suppen er beregnet til 3-4 personer alt afhængig af appetit. Både bønner og guacamole mætter godt.

 

Ingredienser (suppen)

  • 3 spsk. solsikkeolie
  • 1 stort hakket løg
  • 4 fed hvidløg (hakket fint)
  • 3 tsk. stødt koriander
  • 4 tsk. stødt spidskommen
  • 1 stor rød peberfrugt (udkernet og skåret i tern på ca. 1×1 cm)
  • 2 røde chilier (finthakkede og uden kerner, gem evt. lidt til at pynte med)
  • 400 g kidneybønner (brug gerne dem på dåse, skyl dem godt først)
  • 1 liter tomatjuice
  • 4 dl vand
  • 2 spsk. chilisauce
  • ca. 3 dl smuldrede tortillachips
  • salt og peber
  • frisk koriander til pynt (kan udelades)

 

Ingredienser (guacamole)

  • 2 store modne avocadoer
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 finthakkede forårsløg (skyl dem og brug både det hvide og grønne)
  • 2 spsk. citron- eller limesaft
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 tsk. fint salt

 

Sådan laver du suppen:

Hæld solsikkeolien i en gryde og svits forsigtigt løg, hvidløg chili og rød peberfrugt på 40-50 % varme i ca. 10 minutter.

Tilsæt koriander, spidskommen, chilisauce samt bønner og vend det hele godt sammen i gryden.

Tilsæt tomatjuice, rør det hele sammen og lad det stå og simre i ca. 20 minutter på 20-30 % varme under låg.

I mellemtiden kan du lave din guacamole (se fremgangsmåde herunder).

Efter 20 minutter tilsætter du de smuldrede tortillachips og blender hele suppen med en stavblender. Hvis du ønsker at supper skal være tykkere, kan du tilsætte ekstra chips og blende dem sammen med suppen.

 

Sådan laver du guacamole:

Mexicansk_boennesuppe_avocado-1Skær de 2 store modne avocadoer over på langs, træk dem fra hinanden og skub forsigtigt stenen ud med en skarp kniv.

Skær de halve avocadostykker over en gang til på langs, så du har kvarte lange stykker. På den måde er det lettere at trække skallen af.

Skær avocadoerne i mindre stykker og læg dem op i en skål.

Tilsæt olivenolie, spidskommen, citron- eller limesaft, salt og forårsløg og mos det hele sammen med en gaffel.

 

Serveringsforslag:

Servér suppen med guacamole i midten. Pynt med lidt chili og evt. frisk koriander og servér lidt tortillachips som tilbehør.