HOVEDRETTER

Indisk dal med krydrede soyastykker

Dal er en klassisk indisk ret, som i dette tilfælde er lavet med røde linser. Det tager lidt tid at lave den, men retten er på ingen måde svær at tilberede, og er resultatet en smagsoplevelse uden sammenligning.

Denne portion mætter fire voksne.

Ingredienser (til dal):

  • 2 dl røde linser (vasket godt i en si)
  • 1 stort løg (finthakket)
  • 3 fed hvidløg (finthakkede)
  • 1 tsk. curry paste (rød)
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. sort peber
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 0,5 liter buillon
  • 1 tsk. fint salt
  • 1 dl solsikkeolie (eller majs)
  • 1 gul peberfrugt (hakket i terne på 1×1 cm)
  • 1 grøn peberfrugt (hakket i terne på 1×1 cm)
  • 2 spsk. græsk youghurt (kan udelades, men tager den værste syre fra tomaterne)
  • 1 lille dåse kokosmælk (165 ml)
  • Frisk koriander (skyllet og hakket groft)

Du skal bruge en stor pande med høje kant og tyk bund.

Lad løg og hvidløg simre på medium varme i ca. 15-20 minutter sammen med curry paste. Det er vigtigt, at du kun sætter varmen på 50% styrke, så løg og hvidløg ikke branker, men får lov til at bruge tid på at blive gylde og give smag til helle retten.

Tag derefter det hvide fedt fra kokosmælken og tilsæt det. Hvis din kokosmælk er en flydende hvid og homogen masse tilføjer du hele dåsens indhold. Som regel skiller vandet fra og du kan nøjes med at bruge den hvide masse.

Lad det simre 5 minutter mere med kokosmælken.

Tilføj peberfrugter, linser og krydderierne og vend det godt i løgene.

Tilsæt derefter bouillon og lad det simre under låg i ca. 20 minutter på ca. 30% varme.

Herefter tilsætter du de hakkede tomater, fint salt og græsk yoghurt og vender det hele godt sammen.

Lad din dal stå og simre på lav varme (ca. 10% styrke) i 10 minutter.

Serveres med ris og stegte soyastykker* og pyntes med frisk koriander.

*Soyastykkerne koger du i bouillon i forvejen eller imens dalen simre i 20 minutter, hvorefter du hælder vandet fra og presser vandet fra stykkerne i en si. Du kan herefter stege soyastykkerne i majs- eller solsikkeolie tilsat stødt paprika, masala, curry eller andre krydderier. Steg dem godt, så de bliver lidt sprøde.