SØDT

Drømmekage

En klassiker fra barndommen og et sikkert hit, når en fra kagelisten havde den med til klassens time. Og stadig er dette en kage, som aldrig slår fejl.

Ingredienser (18-20 stykker)

  • 4 æg
  • 300 g sukker
  • 125 g smør (smeltet til det er ca. 37 grader)
  • 4 dl hvedemel (eller ca. 250 g)
  • 2 dl mælk
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 3 tsk. bagepulver

Pisk sukker og æg sammen til en luftig masse og sigt dernæst mel, bagepulver og vanillesukker i og rør det sammen med ægge- og sukkermassen, som nu blandes med smeltet smør og mælk.

Tag en form på ca. 20 x 30 cm beklædt med bagepapir og hæld massen i.

Bag den på 200 grader i 18-20 minutter

Herefter tager du den ud og fordeler fyldet over og bager den i fem minutter på 220 grader.

Fyld

  • 125 g smør
  • 3,5 kokosmel
  • 3 dl brun farin
  • 1 dl mælk

Blandes og smeltes sammen i en gryde. Det skal bringes i kog under omrøring, så det er en god idé med en tykbundet gryde.

Når kagen er bagt de sidste fem minutter med fyldet, tager du den ud og lader den køle lidt af inden servering.