Vegetaropskrifter.com Rotating Header Image

Æblekage

Aeblekage

Æblekagen er en god og gammeldags dessert, men bestemt stadig lige aktuel for dem, der har en sød tand eller to.

Kagen består af tre dele: æblegrød, flødeskum og rasp.

Ingredienser (4-5 personer):

  • 10 mellemstore æbler
  • 3 spsk. sukker + 1/2 dl sukker
  • 2 tsk kanel
  • 1 dl rasp
  • 150 g smør
  • 1/4 l piskefløde
  • 1 tsk vanillesukker

Æbler

Æblegrød

  • Tag 10 mellemstore æbler, skræl dem og skær kernehuset fra
  • Læg dem i en gryde med lidt vand i bunden (2-3 cm)
  • Kog dem op til de er bløde (dette tager 5-10 minutter – hæld evt. vand fra)
  • Når æblestykkerne er bløde, skal de moses (stadig over varme)
  • Tilsæt 3 spsk. sukker
  • Lad mosen/grøden stå og simre svagt i ca. 10 minutter
  • Tag den af varmen og lad den køle godt af

Rasp

  • Smelt smør på en pande
  • Tilsæt rasp og sukker
  • Rør godt rundt hele tiden, så det ikke brænder på
  • Hvis det er for tørt, skal du tilsætte mere smør
  • Raspen er færdig, når den begynder at blive mørkere i farven

Flødeskum

  • Pisk en 1/4 liter piskefløde og tilsæt vanillesukker

Hæld den afkølede æblegrød i en skål, læg et lag med flødeskum på toppen og drys derefter raspen ud over. Så er æblekagen klar til servering.

Skriv en kommentar