ANMELDELSER
Leave a comment

Bog: Økologi Begynder Hjemme

Før der for alvor blev sat klima på dagsordenen, læste jeg denne lille bog fra 1990 om, hvad man kan gøre i sin dagligdag for at nedsætte sit forbrug og passe bedre på miljøet og klimaet.

Mange af bogens værktøjer og direkte forslag til, hvad man bør fokusere på, har jeg ofte tænkt på og til en vis grad integreret i min hverdag. Eksempelvis tager den udgangspunkt i, hvor stor betydning det har for os forbrugere, at vi køber vores madvarer så lokalt som muligt og eksempelvis køber en pasta, der er produceret i dette land i stedet for at købe en pose, der er fremstillet Italien. I en pose pasta er der ganske meget luft, og der skal derfor en hel del lastbiler til for at fragte en relativ lille vægt den lange vej herop.

Bogens force er helt klart, at den er så simpel, nogle gange måske lige på grænsen til det lidt banale, men styrken ligger i, at den simple fortælling giver læseren et meget hurtigt overblik over, hvor let det er at gøre en forskel. Den er opdelt i to dele, hvor den første handler om ‘økologiens matematik’, og alle de underområder såsom rengøring, husholdning og fødevarer, hvor vi selv kan begrænse os. Den anden del består af en ‘øko-tjekliste’, hvor læseren kan måle sine resultater. Der gives desuden råd til videre læsning.

Jeg vil anbefale denne lille publikation til alle, der har lyst til en kort introduktion og en ‘værktøjskasse’ til at påvirke klimaet i den rigtig retning.

oekologi_begynder_hjemme

Økologi Begynder Hjemme
Af Archie Duncanson
(oversat af Otto Sigvaldi, tegninger: Archie Duncanson)
91 sider, illustreret
Forlag: Borgen
Originaltitel: Ekologi börjar hemma
Med litteraturhenvisninger
ISBN: 87-21-01294-6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.