Dette er en nem og lækker opskrift, som uden tvivl kan erstatte de sædvanlige kødfrikadeller for en kødspiser, uden at vedkommende vil tænke et sekund over, at de er lavet af lækre vegetabilske råvarer (lige med undtagen af et enkelt æg…).
Ingredienser
(2 personer)
- 3 dl kogt og afkølet ris
- 1 stort revet løg
- 2 fed hvidløg
- 1 stor revet gulerod
- 1 spsk. merian
- 3 spsk. havregryn
- 2 spsk. hvedemel
- salt og peber
- 1 håndfuld bredbladet persille, skyllet og hakket groft
- 1 æg
Alle ingredienserne (bortset fra ægget) blandes godt sammen i en skål med en ske.
Tilsæt dernæst ægget og rør det hele sammen med en håndmikser, indtil det bliver en sammen hængende fars.
Lad den evt. hvile et minut eller to, mens du smelter en stor klat smør/plantemargerine på panden.
Form farsen til frikadeller med en ske og steg dem på panden på ca. 2/3 varme.
De har bedst af at blive vendt noget gange, så de bliver godt gennemstegt.
Server dem på klassisk vis som frikadeller eller lad dem køle af og brug dem som pålæg eller i madpakken.


Lotte
7 måneds siden
Mums, så fik jeg endelig prøvet denne opskrift, og de er bare utroligt lækre – selv den normalt kødfråsende kat forsøgte at hugge dem fra mig! ;o)
Nikolaj - Vegetaropskrifter.com
7 måneds siden
Hej Lotte! Tak for kommentaren og godt at høre, at du kunne lide dem
Og det er jo altid dejligt, når det grønne køkken kan inspirere og friste selv de mest kødelskende
Kirstine
4 måneds siden
De smagte helt vildt fantastiske!!!
!
Min lille misse kat syntes også de smagte helt vidunderligt
Tina Haahr
3 måneds siden
Så fik jeg lavet risfrikadellerne, og faktisk uden brug af æg = frikadellerne blev veganske! Tak for en super ooskrift og et inspirerende site.
Nikolaj - Vegetaropskrifter.com
3 måneds siden
Tak for kommentarene Kirstine og Tina
@Tina: tak for ros og for at du deler din erfaring med den veganske version. Risene klistrer jo egentlige ret meget i sig selv, så jeg kan forestille mig, at de hang godt sammen uden æg. Tak for tippet!